Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, søger akademiske praktikanter – foråret 2027
Er du vild med at arbejde med data, formidling, efteruddannelsestilbud til praktiserende læger og praksispersonale, politiske dagsordener – og interesserer du dig for almen praksis?
Så er det dig, vi leder efter i staben Koncern Kvalitet.
Vi er en tværfaglig stab i Region Midtjylland, der arbejder med kvalitetsudvikling i og for almen praksis – og alt det, der hører til. Hos os får du mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring på aktuelle projekter og samtidig få unik indsigt i praksisområdet.
Vi tør godt give dig ansvar, men selvfølgelig med god vejledning
I Koncern Kvalitet arbejder vi for at skabe positiv udvikling af kvaliteten i almen praksis gennem vores indsatser og projekter i hele regionen.
Vi understøtter implementering gennem
- data
- efteruddannelse
- organisationsudvikling
- lægemiddelrådgivning
- klyngepakker – og meget mere.
For at komme i mål arbejder vi tæt sammen med lægefaglige konsulenter og andre afdelinger i regionen. Vi indgår desuden i netværk med medarbejdere i andre regioner, hvor vi gennem samarbejdet skaber relevante og aktuelle tilbud.
Kontorets 15 medarbejdere og 23 tilknyttede lægekonsulenter fra almen praksis indgår i praksiskvalitetsenheden MidtKraft.
Vores tilbud til dig
Som praktikant hos os får du mulighed for at deltage i spændende og udfordrende opgaver, der gør afstanden mellem teori og praksis meget kortere.
Dine opgaver kan fx være at
- analysere og formidle komplekse data fra almen praksis, fx til klyngeområdet.
- udvikle tilbud og materialer til almen praksis.
- udarbejde dagsordenspunkter og referater til mødefora.
- bidrage til formidling rettet mod praksisområdet.
- deltage i arbejdet med et af vores fokusområder: Lighed i sundhed.
- medvirke i evalueringer af projekter og indsatser.
Vi tilpasser praktikforløbet til dine interesser og ønsker, så du får mest muligt ud af opholdet.
Dine muligheder hos os
- En spændende og tværfaglig praktikplads i samarbejde med forskellige konsulenter og aktører i sundhedsvæsenet.
- Tilknytning til en fast praktikvejleder, der giver sparring og støtte.
- Indsigt i regionens praksisområde og strategiske kvalitetsarbejde.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Et fagligt udfordrende miljø med venlige, åbne kolleger og en uformel omgangstone.
- Mulighed for at indgå i et praktikantnetværk i Regionshuset.
- Eventuelt besøg i almen praksis – et unikt indblik i hverdagen og arbejdslivet.
Om dig
- Du er kandidatstuderende med en samfundsvidenskabelig baggrund, fx folkesundhedsvidenskab, statskundskab, sociologi, samfundsfag, politik og administration eller lignende.
- Du har interesse for sundhedsområdet og lyst til at arbejde med spændende og forskelligartede opgaver i en politisk ledet organisation.
- Du er åben og positivt indstillet over for nye udfordringer
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du kan arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at spørge om hjælp, når du er i tvivl.
Praktiske oplysninger
- Praktikpladsen er i Regionshuset Viborg, med mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen.
- Praktikopholdet er ulønnet, men eventuelle transportudgifter kan kompenseres (fx pendlerkort/ungdomskort).
- Arbejdstiden er 37 timer om ugen eller efter aftale. Opstart og sluttidspunkt aftales i fællesskab.
- Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når de rette kandidater er fundet.
Læs mere om MidtKraft her: https://midtkraft.dk/
Kontakt
Hvis du vil vide mere om praktikopholdet, er du velkommen til at kontakte:
- Ruth Romoser: tlf. 2482 9068, mail: rutrom@rm.dk
- Line Due Christensen: tlf. 4023 5686, mail: liuchr@rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.