Konsulent til tværsektorielt samarbejde, Aarhus Universitetshospital
Vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen, og motiveres du af at forme nye løsninger på tværs af hospital, kommuner og almenmedicinske tilbud til gavn for patienterne?
Så er du måske vores nye konsulent i sundheds- og hospitalsplanlægning, Aarhus Universitetshospital.
Vi søger en konsulent, der kan være med til at omsætte politiske ambitioner til konkret praksis i klinikken og det nære sundhedsvæsen, og som har erfaring med sekretariatsbetjening. Du kommer til at spille en central rolle i udvikling og implementering af nye løsninger i et sundhedsvæsen i forandring.
Du kan skabe værdi for patienterne på tværs af hospital, kommuner, almenmedicinske tilbud og andre aktører via inddragende processer fx indenfor patientrettet forebyggelse og psykiatri.
Om stillingen
Dine opgaver bliver bl.a., at
- understøtte udvikling af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer
- styrke og udvikle samarbejdet mellem hospital, kommuner og almen praksis
- sekretariatsbetjening af diverse udvalg og facilitering af processer
- motivere og engagere kliniske ledere til ændrede måder at skabe værdi for patienterne
- understøtte sundhedsaftaler og tværgående samarbejdsmodeller
- varetage vidensområde gennem indsigt i faglige retningslinjer f.eks. indenfor forebyggelse eller psykiatri.
Din profil
Vi forventer, at du
- har indsigt i politiske beslutningsprocesser og har erfaringer med at mobilisere, implementere og skabe forandringer
- er vant til at arbejde tæt sammen med mange forskellige aktører på tværs af fag og sektorer
- har et skarpt organisatorisk og analytisk blik og er i stand til at forstå komplekse sammenhænge
- kan facilitere processer med mange interessenter
- kan motivere og samarbejde med alle niveauer i organisationen og på tværs af sektorer
- arbejder systematisk, er relationsskabende og en holdspiller
- har god dataforståelse og evner at kommunikere data om populationen
- har indsigt i sundhedsvæsenets rammer og aktører
- har en samfundsfaglig eller en sundhedsvidenskabelig kandidatgrad.
Vi tilbyder
- en central rolle i hospitalets arbejde med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen
- engagerede kollegaer med høj faglighed
- et stort netværk både internt og eksternt
- en arbejdsplads, hvor vi sparrer med hinanden og hjælpes ad.
Om Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital, er et af Danmarks største og mest specialiserede hospitaler med en klar ambition om at være drivkraft i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
Vi arbejder målrettet på, at
- bringe behandling tættere på borgerens hverdag
- skabe bedre sammenhæng på tværs af sektorer
- udvikle nye løsninger gennem forskning, innovation og partnerskaber.
Du bliver en del af Sundheds- og hospitalsplanlægning i Hospitalsstaben. Sundheds- og hospitalsplanlægning er en ny afdeling, der samler klassiske planlægningsopgaver med nye strategiske udviklingsopgaver, i tæt samarbejde med kommuner, almenmedicinske tilbud og øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Afdelingen etableres ved at samle teams fra to eksisterende stabsafdelinger og kommer til at bestå af cirka 25 medarbejdere. Du bliver en del af det tværsektorielle team.
Samtaler
Afholdes 19. og 21. august 2026.
Spørgsmål til stillingen
- Sine Møller Sørensen, konstitueret funktionsleder, 2326 9150 (ferie i uge 30-31).
- Lisbeth Kallestrup, kvalitetschef, 4046 8010 (ferie i uge 31-32).
Ansøgning
Ansøgningsfrist er d. 14. august 2026.
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdssted er Aarhus Universitetshospital.
Ansøgning, inkl. relevante bilag, sendes elektronisk via nedenstående link.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk