Kostfaglig medarbejder, samt barselsvikariat til HE Midt køkken, Servicecentret Regionshospitalet Viborg
Du har nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske køkkenteam. Vi søger en frisk kostfaglig kollega til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2025, samt en til et barselsvikariat i perioden 1.august 2025 til 30.april 2026 i køkkenet på Regionshospitalet Viborg. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig, og ligger inden for tidsrummet 6-16. Der indgår weekendarbejde, ca. Hver 8. uge. Tilkendegiv gerne om du er interesseret i begge stillinger, eller hvilken.
Om HE Midt Køkken
Enheden består af et produktionskøkken i Viborg, samt tre selvstændige kantiner med delvis egenproduktion, i henholdsvis Viborg, Silkeborg og Hammel. Køkkenet tilbereder dagligt mad til 650 patienter og 900 medarbejdere i hele HE Midt. Vi har eget bageri, som sikrer friskbagt brød til alle matrikler. Der leveres tillige mad til ambulante patienter, samt kursus- og mødearrangementer.
Vi er en stor og meget aktiv arbejdsplads i udvikling, hvor teamorganisering og selvledelse er hjørnestene i vores måde at arbejde på. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor åbenhed, rummelighed og forskellighed er medvirkende faktorer, til at nå de fælles mål.
Vi er i køkkenet 52 engagerede mad-entusiaster med en høj faglig stolthed. Hos os er det vigtigt, at maden er veltilberedt og velsmagende. Vi sætter en ære i, at maden er tilberedt fra bunden med særlig fokus på friske råvarer, bæredygtighed, økologi og sæson. Vi har det økologiske spisemærke i sølv.
Vi kan tilbyde
- En velfunderet organisation, et godt arbejdsmiljø, præget af samarbejde, videndeling, gejst og glæde.
- Mulighed for personlig- og faglig udvikling.
- Gode kollegaer der brænder for en målrettet smagsoplevelse til kunder og patienter.
Dine kompetencer
- Du har en kostfaglig baggrund som ernæringsassistent, kok, cater eller anden relevant uddannelse.
- Du trives i et travlt miljø og kan arbejde struktureret og målrettet.
- Du er positiv, ærlig og konstruktiv i din kommunikation.
- Du udviser faglig stolthed via passion og engagement.
Vi forventer
- At du er mødestabil og i besiddelse af en sund arbejdsmoral.
- At du er en god kollega, der forstår vi kun kommer i mål som et team
- At du har lyst til at gøre en forskel, og biddrage til et fælles bedste.
Om Servicecentret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalet herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Viborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at rette henvendelse til Afsnitsleder Tom Dessau på telefonnr. 7844 2220 eller Personaleansvarlig Karin Damsgaard på telefonnr. 78442219
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 03. juni 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 24 2025
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.