Logistikkoordinator til Region Midtjyllands fælles varelager
Vil du være med til at sikre en stabil og effektiv vareforsyning til Region Midtjyllands 26.000 medarbejdere, 840 praktiserende læger og hjemmepatienter?
Vi søger en logistikkoordinator, der har lyst til at bidrage til driften af regionens nye, topmoderne fælles varelager.
Har du stærke samarbejdsevner, trives med ansvar og har erfaring med lagerdisponering og logistikopgaver, kan du være den kollega, vi leder efter.
Du motiveres af en hverdag med varierede opgaver inden for drift og vareforsyning, arbejder struktureret og tager ansvar for at følge opgaverne helt til dørs. Samtidig er du selvstændig, hjælpsom og bidrager aktivt til et godt samarbejde med dine kollegaer.
Indkøb af varer til lageret og kontakten til vareleverandørerne, hospitalernes serviceorganisationer samt interne sektioner i Indkøb & Medicoteknik varetages af et team på 7 logistikkoordinatorer, en specialkonsulent og en områdeleder. Det er i dette team, du vil indgå. Lageropgaver som varemodtagelse, indlagring, pluk, pak og transport af lagervarerne til brugerne udføres af Rhenus Logistics A/S, som er Region Midtjyllands logistikpartner.
Af kvalifikationer søger vi dig, der
• Har en relevant uddannelse og/eller erfaring inden for logistik
• Lyst til at lære nyt i en foranderlig verden
• Er fleksibel og omstillingsparat
• Har gode samarbejdsevner og lægger vægt på et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor man både
arbejder selvstændigt og i teams
• Er god til at arbejde struktureret og til at bevare overblikket
• Trives med en bred berøringsflade
• Har lyst til at deltage i at videreudvikle et nyt moderne varelager
• Trives med kombination af faste opgaver og projekter
• Kan prioritere egne opgaver
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til indkøb af lagervarer via SAP ellers sørger vi for oplæring.
Som logistikkoordinator vil du typisk varetage opgaver som:
• Bestilling af lagervarer til regionslageret
• Styring og beregning af disponeringsparametre
• Styring af stamdatafelter såsom pakkestørrelser, udleveringsenheder, vareklassificering
og bemærkningsfelter på varestamdata
• Håndtering af restordrer, akutbestillinger, delleverancer, reklamationer, fejlleverancer,
ombytninger, tilbagekaldelser og kassationer
• Indfasning af nye lagervarer og udfasning af gamle lagervarer
• Deltagelse i møder med bl.a. Rhenus Logistics A/S, leverandører og hospitalernes indkøbsfunktioner
• Deltagelse i udvalgte opgaver/projekter
Teamet skal koordinere deres arbejdstid, således at regionslageret er bemandet kl. 8-16 på hverdage.
På regionslageret arbejdes der i selvkørende teams, hvor det enkelte team selv planlægger arbejdsopgaverne og tager de nødvendige beslutninger.
Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierede opgaver, dygtige kolleger og samarbejdspartnere - og vi er gode til at finde fælles løsninger, støtte og hjælpe hinanden når behovet opstår.
Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Humor, trivsel og en uformel kultur vægtes højt på vores arbejdsplads. Der er en flekstidsordning, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen. Desuden er der mulighed for hjemmearbejdsdage.
Hvem er vi?
Organisatorisk er stillingen placeret i Indkøb & Medicotekniks logistiksektion, som i alt består af 25 medarbejdere. Logistiksektionen er 1 af 4 sektionsområder i Indkøb & Medicoteknik, der i alt har ca. 200 ansatte. Logistiksektionen ledes af logistikchefen sammen med områdelederne for Masterdata og regionslageret.
Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicotekniks hovedkontor Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt inkl. betalt frokostpause og med flekstidsordning.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.
Det tilstræbes, at ansættelsen finder sted pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Logistikchef Claus Davidsen på tlf. +45 2330 8469.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 30. september 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 08. oktober 2026.
En evt. 2. samtalerunde vil finde sted fredag den 09. oktober.
Der indkaldes med kort varsel til begge samtalerunder.
Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vælg det anførte link for at søge stillingen.
Bliv en del af en spændende afdeling
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 200 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:
- Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
- Vi har ansvaret for varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner,
- Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicotekniske udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.
Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.
Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk