Meningsfuld sommerferie på Møllebækken
Sommerferieafløsere søges til Møllebækken
Da vores faste personale skal holde velfortjent sommerferie, får vi brug for hjælp fra dig.
Du er måske i gang med en uddannelse og vil gerne afprøve dine sundhedsfaglige eller socialpædagogiske kompetencer.
Eller du kommer fra et andet erhverv og har særlig interesse i at arbejde med børn og unge med komplekse udfordringer.
En sommerferie på Møllebækken handler om at fastholde vores børn og unge i deres trygge struktur, mens de samtidig tilbydes sommerferieaktiviteter hjemme og ude af huset.
Vi tilbyder både vikariater på fuld tid samt vikaransættelser. Vi har åbent døgnet rundt, hvilket giver dig mulighed for at byde ind på både dag-, aften- og nattevagter.
Hvem er vi?
Møllebækken er et højt specialiseret børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 4 til og med 19 år med mental retardering med betydelig påvirkning af adfærden. Derudover kan følgende tilstande optræde i kombination hermed:
- epilepsi
- autismespektrumforstyrrelse
- sjældne handicaps
- fysisk funktionsnedsættelse
Vi er en bred personalegruppe som består af pædagoger, sosu’er, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere.
Vi arbejder ud fra Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU), Low Arousal (LA) og Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK) med fokus på bl.a. at udvikle barnets/den unges færdigheder omkring selvregulering, fejl- og genafstemning.
Møllebækken er en del af Specialområde Børn og Unge (SBU), som består af syv tilbud fordelt i hele regionen, og som hører under socialområdet i Region Midtjylland. Du kan læse om at arbejde hos os her.
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt miljø, hvor der er fokus på at klare opgaverne i samarbejde på tværs i huset.
- Grundig introduktion og oplæring – herunder SBU’s minipilot, hvor man bl.a. vil blive klædt på ift. vores faglige tilgange og metoder, sikkerhed, den sundhedsfaglige indsats og lovgivningen inden for området.
- Dynamiske kollegaer og ledelse, der samarbejder ud fra Region Midtjyllands værdier: Dialog, Dygtighed og Dristighed.
- Et kollegialt fællesskab med plads til humor og omsorg.
Forventninger til dig
- Du deltager aktivt i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge.
- Du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
- Du har mod på at lære at håndtere tilspidsede situationer, hvor børnene er afhængige af, at der er omsorgspersoner omkring dem til at hjælpe, når de oplever svære følelser og frustrationer.
- Du har kørekort.
Kontakt
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om opgaverne og stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Inge Winther på tlf.: 51 32 38 01 eller mail: inwint@rm.dk.
Ansøgningsfrist
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ansætter hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede organisation og Danske Regioner.
Der bliver indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.