Nattevagt på Svalevej, Specialområde Hjerneskade – tryghed, faglighed og stærkt fællesskab om natten
Vil du bruge din faglighed, når andre sover? Som nattevagt på Svalevej er du med til at sikre borgernes trivsel og stabilitet gennem natten. Med respekt for deres mål, rytmer og behov er du borgernes nærvær, ro og sikkerhed – samtidig med at du er en vigtig del af de opgaver, der holder huset kørende.
Hvad kan du få hos os?
- Et stærkt nattevagtteam – du er aldrig alene
- Grundig oplæring og introduktionsprogram
- Kollegaer, der passer på hinanden, og en ledelse der er tæt på
- Faglig udvikling med kurser og mulighed for at dygtiggøre dig
- Personalemøder med supervision og faglig vejledning
- Tilbud om årlig helbredssamtale specielt for nattevagter
Her får du et job, hvor du kan mærke din betydning – hver nat.
Om jobbet og hverdagen
På Svalevej bliver du en del af en stabil nattevagtsgruppe, som arbejder i et tværfagligt, specialiseret miljø. Hos os får du solid indsigt i og erfaring med borgere med erhvervet hjerneskade – og bliver en nøgleperson i at sikre deres tryghed og omsorg om natten.
Dine opgaver:
- Arbejde ud fra borgernes mål og strategier
- Støtte borgerne i natlige rutiner og personlig pleje
- Observere, handle og skabe ro i løbet af natten
- Sikre korrekt medicinhåndtering efter gældende retningslinjer
- Dokumentere relevante observationer, så dagen starter trygt
- Bidrage til praktiske opgaver som klargøring og lettere rengøring, så huset fungerer
Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer – med overlap ved start og slut, så vi arbejder i forlængelse af hinanden.
Vi forestiller os, at du:
- Trives med natarbejde og værdsætter roen og nærværet det giver
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblik i uforudsete situationer
- Møder borgere og kolleger med respekt, tålmodighed og anerkendelse
- Er stabil, samarbejdsorienteret og bidrager til fællesskabet
Praktisk
Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2026 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 22. marts 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 13.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Andersen på tlf. 30714475 eller mail tande1@rm.dk for en snak eller rundvisning.
Om Svalevej og Specialområde Hjerneskade
Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade, som hører under Socialområdet i Region Midtjylland. Her arbejder vi tværfagligt og højt specialiseret med voksne med erhvervet hjerneskade. Vi tror på faglighed, samarbejde og fællesskab – og understøtter borgernes trivsel og udvikling i hverdagen.
Svalevej består af 6 teams med 5 til 10 borgere i alt, fordelt på 34 boliger.
Du kan læse mere her: Specialområde Hjerneskade
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.