Overbioanalytiker søges til Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital til Gen- og Celleterapi
Vi søger en engageret, positiv, ambitiøs og visionær overbioanalytiker med tiltrædelse 1. juli 2025 eller snarest herefter.
Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau vil vi glæde os til at se en ansøgning fra dig.
Gen- og Celleterapi
Der er en stigende interesse for celleterapi baseret på immun- og stamceller. Betydelige teknologiske fremskridt har bragt os tættere på at realisere potentialet inden for avancerede terapiformer ved brug af genredigerede celler. Vi arbejder med overgangen fra præklinisk forskning til klinisk praksis, som er en spændende, kompleks og tidskrævende proces, da implementeringen af celleproduktion i overensstemmelse med GMP-standarder stiller store krav til overholdelsen af myndighedernes retningslinjer for Avancerede Terapeutiske Lægemidler (ATMP).
Du vil indgå i et ledelsesteam med en afsnitsledende akademiker med fælles personaleansvar for 25 bioanalytikere. De 25 bioanalytikere arbejder i flere afsnit: Transplantationsimmunologi, Immunologisk Diagnostik samt Gen- og Celleterapi.
Du vil have direkte personaleledelse af 9 bioanalytikere og 4 akademikere. Du vil også indgå i teamledelsen for Gen- og Celleterapi.
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 220 ansatte og varetager produktion af blod- og vævskomponenter, aferesebehandling, transfusionsmedicinske og transplantationsimmunologiske analyser og rådgivning, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter.
Vi sætter en ære i et professionelt samarbejde, hvor du er ansat til to ting: samarbejde og faglighed. Vi vægter begge dele lige højt.
Ansvarsområde og ledelsesopgaverne i Region Midtjylland består af:
- personaleledelse
- driftsledelse
- faglig ledelse
- strategisk ledelse
Fundamentet for ledelse på AUH er ledelsesgrundlaget.
Læs mere uddybende information i stillings- og funktionsbeskrivelsen, Funktionsbeskrivele, teamleder og Funktionsbeskrivelse, overbioanalytiker.
Vi ønsker en leder, der:
- har gode sociale kompetencer og relationelle evner
- kan demonstrere overblik og evne til at prioritere
- er anerkendende og har kommunikative evner, der sikrer fremdrift, resultater og sammenhængskraft gennem medinddragelse
- er engageret og som ved professionelt lederskab kan få følgeskab
- har erfaring med distanceledelse
- har en lederstil, der skaber resultater ved at være tydelig, handlekraftig og kreativ
- har ledererfaring og en lederuddannelse eller er indstillet på at erhverve sig en
- er udviklingsorienteret, målrettet og ambitiøs på afdelingens og egne vegne
- kan og vil indgå aktivt og positivt i lederteam og faglige teams
- har lyst og evne til at holde sig ajour på et højt fagligt niveau
- vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde i hele afdelingen
- har fokus på at skabe god trivsel og et godt arbejdsmiljø
Afdelingen tilbyder et job med:
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- mulighed for at præge udvikling og forskning
- introduktion og oplæring
- et udfordrende job med bred opgaveportefølje på AUH
- en afvekslende og travl hverdag med ledelsesmæssige og faglige udfordringer
- mulighed for at blive en del af velfungerende tværfaglige teams med engagerede medarbejdere og ledere
- ledelse af dygtige og ambitiøse medarbejdere
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi skaber resultater gennem samarbejde
- en spændende arbejdsplads med funktioner, der løbende opbygges og udvikles
Læs mere om afdelingen på www.kia.auh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard og i Blodbankens Plasmacenter, Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Chefbioanalytiker Charlotte Andersen chrhas@rm.dk eller 2940 6502
Cheflæge Bjarne Kuno Møller bjmoel@rm.dk eller 7845 5000
Ansøgningen
Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist er den 15. maj 2025. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler den 21. maj 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.