Overlæge i pædiatrisk reumatologi ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
En stilling som overlæge i det børne reumatologiske team i Afdelingen for Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse fra den 1. september 2025 eller snarest derefter.
Ud over at være overlæge i det børnereumatologiske team indebærer stillingen ansvaret for etableringen af et Center for Smertebehandling af Børn. Overlægen skal udvikle en tværfaglig struktur for samarbejde og vidensdeling med andre afdelinger og enheder, der møder børn og unge i deres behandlingsforløb. Det er et ønske fra afdelingens side, at der udvikles evidensbaserede strategier for smertebehandling, og at overlægen aktivt bidrager til forskningen på området. Det forventes at ansøger er ekspert udannet inden for børnereumatologi. Stillingen indebærer desuden en aktiv rolle i børne-palliationsteamet.
Smertebehandling er et væsentligt element i mange pædiatriske specialer. Overlægen vil få ansvar for at identificere og beskrive komplekse smerteforløb samt tilrettelægge børne- og familiecentrerede behandlingsforløb, som integrerer den nødvendige ekspertise fra både somatik, psykiatri og det sociale område. Arbejdet skal ske i tæt samarbejde med eksisterende tilbud og fagmiljøer, både internt og eksternt.
Overlægen skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner og bidrage konstruktivt i det tværfaglige teamsamarbejde. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar. Der forventes også deltagelse i udvikling og implementering af kliniske retningslinjer og behandlingsstrategier inden for fagområdet.
Overlægen vil desuden indgå i det almene bagvagtslag med 2-delt tilstedeværelsesvagt.
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 1 cheflæge, 1 forskningsansvarlig overlæge, 3 kliniske professorer, 4 ledende overlæger, 2 uddannelses ansvarlige ledende overlæger, 29 overlæger, 27 afdelingslæger, 9-11 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9-15 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik.
Herudover er der ansat læger i sideuddannelse/fokuserede ophold for relevante specialer.
Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 9-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og intensivafdelingen og en 4-skiftet rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-) 10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang, som varetaget af børneonkologer og almenpædiatrisk speciallægelig søn- og helligdagsstuegang.
Afdelingen indeholder 15 fagområder, som er organiseret i 12 fagområdeteams fordelt på 3 sengeafsnit og et dagafsnit/ambulatorium.
Overlægen vil være ansvarlig for i organiseringen af smertecenteret i samarbejde med den ledende overlæge og oversygeplejerskerne i klinik og BU1 om fagområdets udvikling og drift
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt.
Børn og Unge er en stor afdeling med mere end 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi er afhængige af, at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig.
Se mere om jobbet i funktionsbeskrivelsen her
Nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Torjus Skajaa på torska@rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 11. juni 2025.
Ansøgning kan kun sendes via ovenstående link
For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.