Øvre Mave- Tarmkirurgisk operationsafsnit, AUH søger ny sygeplejerske
Er du sygeplejerske, gerne med operationserfaring og lyst til nye udfordringer? Trives du i en hverdag med spændende faglige udfordringer og vil du være en del af et fantastisk hold af kollegaer? Så har du måske netop fundet dit nye job.
På Bedøvelse og Operation SYD, i specialet mave- tarmkirurgi, søger vi en ny kollega til en fast stilling som udgangspunkt 37 timer om ugen. Med stillingen er der mulighed for at få funktion som klinisk vejleder for sygeplejestuderende.
Vores nuværende ledige stilling er med ansættelse på SYD1 som i dagstid primært varetager øvre mave- og tarmkirurgi. Vagtarbejde inkluderer samarbejde indenfor flere specialer bla. nedre mave- og tarmkirurgi samt unrinvejskirurgi.
Vi er en gruppe på knap 40 kolleger, bestående af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. Desuden har vi flere anæstesilæger tilknyttet vores afsnit.
Vi arbejder med både elektive og akutte øvre Mave- Tarmkirurgiske indgreb og har flere højtspecialiserede funktioner bl.a. lever- pancreas- og ventrikelkirurgi. Derudover har vi patienter, der skal have udført endoskopiske og interventionsradiologiske procedurer.
Vi er et afsnit, der kontinuerligt arbejder med udvikling af operationssygeplejen og arbejdsopgaver samtidig med at vi har fokus på at opretholde et godt og trygt arbejdsmiljø.
Vi er en del af det akutte beredskab, der dækker traumekald.
Vi er uddannelsessted for anæstesikursister, sygeplejestuderende, HU-læger og ambulancereddere.
Vi har et tæt tværfagligt arbejdsfællesskab med vores to nabo operationsafsnit, hvoraf det ene afsnit dækker nedre Mave- Tarmkirurgi og det andet dækker urologiske og gynækologiske indgreb. Også i vagterne har vi et tæt samarbejde omkring patienterne og deler akutstuer, for at kunne være tæt på hinanden og hjælpe hinanden på tværs af vores afsnit.
For dig, der søger faglige udfordringer, kompleksitet og stor variation i hverdagen, er vi den helt perfekte arbejdsplads. Vi prioriterer at have et tæt samarbejde og kollegaskab og har mange sociale arrangementer i fritiden, som du kan tage del i.
Vi vægter sygepleje, høj faglig kvalitet og effektivitet i vores hverdag. Vi er meget optagede af det gode teamsamarbejde og arbejder kontinuerligt på, hvordan vi kan anvende hinandens ressourcer i den fælles opgave omkring patienten.
Vi tilbyder
Et velfungerende operationsafsnit med høj faglighed og afvekslende indgreb
Et afsnit, hvor patient og patientforløb er i fokus
Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram samt mentorordning
Et godt arbejdsmiljø, hvor vi interesserer os for hinanden og har plads til humor
Ønskevagtplan
Vi forventer at du
Har et højt kvalitets- og ansvarsniveau
Prioriterer et godt arbejdsmiljø
Kan arbejde struktureret og effektivt og har mod på at blive udfordret både fagligt og personligt
Bidrager til et godt lærings- og udviklingsmiljø
Er ambitiøs og engageret og har mod på at blive udfordret
Få et indblik i vores hverdag på vores Instagram Bedoevelse.operation.syd.auh
Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, hvis du har lyst til at vide mere.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Henriette Lund Kjærsgaard på tlf. 2370 9163 eller mail henrkj@rm.dk. Du er også velkommen til at lave en aftale om et besøg hos os.
Ansøgningsfrist 7. juni 2026
Samtaler forventes afholdt 17. juni 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.