Pædagogisk personale med højt humør søges til et godt arbejdsmiljø på Bygmarken i Hedensted
Vi søger nye kolleger
På Bygmarken er vi en døgninstitution i løbende faglig og organisatorisk udvikling. Derfor slår vi stillinger op, når der bliver plads til nye kolleger i vores personalegruppe.
Nogle af vores erfarne medarbejdere har valgt at gå videre til nye livs- eller karrierekapitler, og samtidig udvikler vores opgaver og indsatser sig. Det giver mulighed for at byde nye kræfter velkommen, som har lyst til at bidrage med engagement, faglighed og nærvær i arbejdet med voksne med udviklingshandikap.
Hos Bygmarken leder vi derfor efter to fagligt stærke og nysgerrige pædagoger eller pædagogiske assistenter, der brænder for at skabe udvikling, livskvalitet og nærvær i samarbejde med borgere, kollegaer og pårørende.
Du får job i en organisation, hvor vi er sammen om kerneopgaven. Vi har et fælles ansvar for at løfte den opgave. Vi har derfor en forventning om, at du stempler ind i vores organisation og kan se dig selv i vores vision, mission og værdier, hvor vi er trædesten i borgernes liv og hvor værdien ordentlighed i alle vores handlinger, er det vi står stærkt på.
Har du her i denne tid gået og tænkt over, om der findes en pædagogisk arbejdsplads med ro, overskud og godt humør?
Så har vi fundet svaret på Bygmarken, og står klar til at tilbyde dig en arbejdsplads med god normering, glade og engagerede kollegaer, og hvor trivsel og indflydelse på egen hverdag er i højsædet.
Vi søger to empatiske pædagogiske medarbejdere, der ønsker faglig udvikling, en god work-life-balance og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Bygmarken er en del af Specialområde Udviklingshandicap beliggende i Hedensted. Vi har plads til 15 skønne, voksne borgere med meget forskellige udfordringer, hvor vi bl.a. arbejder med autisme, epilepsi og demens.
Hvorfor vælge Bygmarken?
Hos os bliver du en del af et højt specialiseret botilbud, hvor vi kombinerer pædagogisk og sundhedsfaglig viden for at skabe de bedste rammer.
Vi tror på, at det er i fællesskab vi lykkes – både fagligt og menneskeligt.
Derfor vil du opleve:
- Et stærkt kollegialt fællesskab med 58 engagerede medarbejdere og 3 ledere
- Mulighed for at præge hverdagen og tage ansvar i en afvekslende rolle
- Kompetenceudvikling gennem kurser, temadage og specialiseret oplæring (bl.a. KRAP, DPU og LA2U)
- Mentorordning og et grundigt introduktionsforløb, så du får en tryg start
- Et arbejdsmiljø, hvor trivsel er en prioritet – hver dag
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent – erfaring med målgruppen er en fordel, men ikke et krav
- Har lyst til at arbejde med både pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser
- Kan bevare roen, overblikket og humoren i en uforudsigelig hverdag
- Har viden og erfaring eller mod på at udvikle dig fagligt indenfor bl.a. KRAP, neuropædagogik, LA2U og demensområdet
- Er tydelig og reflekteret i både skrift og tale
- Har kørekort og bil
Det gode arbejdsmiljø
Vi tilstræber, at der er fokus på kerneopgaven omkring borgerne og at der bliver skabt rum for refleksion og kollegial sparring.
Vi sørger for grundig oplæring. Du vil blive en del af vores introduktionsprogram, med introdage, følvagter og en tilknyttet mentor, der tager dig under sine vinger den første tid og sikrer at du finder dig godt til rette hos os.
Vi har en ledelse, der efterlever værdier omkring transparens og nærværende ledelse. Ledelsen er altid klar med en åben dør til råd og sparring, og bestræber sig på at skabe den størst mulige grad af trivsel for alle medarbejdere.
Work-Life balance
Du får en stor grad af medindflydelse på din arbejdsplan, i samarbejde med ledelsen og arbejdstidsplanlæggeren, så den passer så meget som muligt ind i din hverdag.
Der er mulighed for indflydelse på, hvordan du vil arbejde i weekenderne. Vi arbejder hver 2. weekend. Der vil være lige vægt af dag-og aftenvagter.
Vi har en stor og dygtig vikarstab, samt fleksible og hjælpsomme kollegaer. Det gør, at du som medarbejder har god mulighed for at få fri til de vigtige ting der opstår i privatlivet.
Faglig udvikling
Vi er en del af en stor organisation med en Fagpilotuddannelse, som er specielt tilpasset den borgergruppe vi arbejder med. Denne Fagpilot bliver alle nyansatte en del af, og du vil herigennem få undervisning og opkvalificering, indenfor vores faglige platforme og fundament.
Vi har en gruppe superskarpe psykologer, som vi benytter aktivt til faglig supervision på teammøder, så du får solide redskaber til det videre arbejde med borgerne.
Vi søger dig, der har et værdisæt om at møde andre mennesker med respekt, omsorg, empati og anerkendelse.
Du er mentalt og psykisk i balance med dig selv. Kender dine styrker og svagheder og tør stå ved dem. Det er ikke en svaghed at bede om hjælp og det er ikke en styrke at kunne klare alt alene.
Du kan se dig selv i arbejdet med borgere, der har et lavt funktionsniveau og med komplekse udfordringer og til tider udadreagerende adfærd. Du er ikke skræmt af, at vores borgere kan blive frustrerede og finde på at slå eller kradse.
Du er loyal overfor fælles beslutninger. Der er stor grad af indflydelse og frihed i teamsamarbejdet på Bygmarken, men det kommer også med et ansvar om, at når vi er nået frem til en retning, så følger vi den alle.
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have nærmere info om stillingen skal du endelig ikke tøve med at kontakte:
- Tilbudsleder Jimmy Riberholdt, tlf. 27 28 25 72, mail: jimrib@rm.dk
- Afdelingsleder Tina Cornelius, tlf. 21 72 77 92, mail: tincor@rm.dk
- Afdelingsleder Luise Stærk, tlf. 29 13 58 74, mail: luiols@rm.dk
Vi ser i særlig grad frem til at læse din ansøgning, hvis du ser dig selv som beskrevet ovenfor.
Det praktiske:
Fast stilling på 37 timer med dag-, aften- og weekendvagter (hver 2. weekend)
Opstart: 01.04.2026 – eller gerne tidligere, hvis muligt
Løn: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.
Vi indhenter straffeattest og referencer ved ansættelse.
Du kan finde yderligere information om Bygmarken på:
Bygmarken - Specialområde Udviklingshandicap
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.