Praktikant til teamet Planlægning, Psykiatrien i Region Midtjylland
- med mulighed for ansættelse som studentermedhjælper med løn 7 timer ugentligt.
Psykiatrien er i rivende faglig udvikling og der sker derfor rigtig mange spændende ting i Psykiatrien i Region Midtjylland i disse år.
Kunne du tænke dig at afprøve dine evner fra studiet og tilegne dig viden og kompetencer i en stor og aktiv organisation? Og vil du være med til at gøre en forskel for patienter og ansatte i Psykiatrien?
Vores team, Planlægning, i Psykiatrien i Region Midtjylland søger en praktikant til efterårssemestret 2025.
Hvem er vi?
Planlægning er et team i fagområdet Planlægning i Psykiatristaben, Region Midtjylland. Teamet består af tolv medarbejdere. Vores opgaver er bl.a.: projektledelse, analyser, koordinering, sekretariatsbetjening, sagsfremstilling, opfølgning samt understøttelse af implementering – herunder strategisk overblik og idéudvikling.
I Psykiatristaben løser vi mange forskellige opgaver. Du kan læse mere om Psykiatristabens funktioner her: https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/om-os/presse-og-nyheder/nyheder-fra-psykiatrien-i-region-midtjylland/2023-psykiatrien-nyheder/administrative-ansigter-i-psykiatrien/
Om dine opgaver
Det konkrete indhold i dine opgaver vil afhænge af din profil og interesser, så vi bedst muligt gør brug af dine og teamets samlede kompetencer.
Som praktikant i Planlægning vil du konkret blive tilknyttet to projekter sammen med erfarne kollegaer:
- Projekter i forbindelse med 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
- Integration af psykiatri og somatisk i forbindelse med Sundhedsreformen 2024, som har til formål at styrke sundhedsvæsnet
Derudover vil du blive involveret i andre aktuelle opgaver. Som praktikant i teamet vil du få indsigt i og erfaring med at omsætte større projekter til konkrete planer, processer, aftaler og arbejdsgange. Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- understøtte og koordinere arbejdet i en projektgruppe
- være med til at research, udarbejde oplæg og præsentationer
- være med til at udarbejde afrapporteringer samt sikre kommunikation og dialog omkring arbejdet
- forberede møder, udarbejde dagsordener, referater og følge op
Om at være praktikant i Planlægning
Som praktikant i Planlægning får du:
- ansvar for egne opgaver i tæt dialog med dine kollegaer om opgaveløsning.
- en praktikvejleder i teamet, der løbende giver sparring og feedback, og som er med til at sikre, at du løbende udvikler dig og opbygger kompetencerne til arbejdet i en politisk ledet organisation.
- et introduktionsprogram, hvor du får kendskab til opgaver og organisation.
- mulighed for at deltage i Psykiatristabens Netværk for nyuddannede, elever, praktikanter og studentermedhjælpere. Netværket er et fællesskab, der har fokus på at få dig godt fra start i en stor ny organisation og hvor du får rig mulighed for at skabe relationer og få indsigt i forskellige fagområder på tværs af psykiatristaben.
- og så bliver du en del af et uformelt team med højt humør og faglighed.
Det praktiske
Praktikken er ulønnet og på 37 timer om ugen. Der er mulighed for at blive ansat som studentermedhjælper i 7 timer om ugen, mens de resterende 30 timer er ulønnet praktik.
Periode: 1. september 2025 til 31. januar 2026 (med mulighed for tilpasning til studiet).
Du kan søge merit og optjene ECTS-point gennem praktikken, hvis det aftales med din uddannelsesinstitution. Vi tilbyder praktikforløb på både 20 og 30 ECTS-point, og der udarbejdes en praktikaftale i samarbejde med dig og din uddannelsesinstitution.
Praktikstedet er Psykiatristaben i Psykiatrien i Region Midtjylland i Viborg. Der er mulighed for noget hjemmearbejde efter aftale, men vi forventer, at du møder fysisk op den første måned for at få en god start og lære organisationen, kollegaerne og opgaverne at kende.
Afhængig af hvilken type praktik, der indgås aftale omkring, kan det være muligt at få refunderet eventuelle transportudgifter mellem din bopæl og praktikstedet, der er svarende til billetprisen for en voksen med billigste offentlige transportform. Dette opnås typisk med et periode/pendlerkort, der refunderes mod fremvisning af dokumentation.
Om dig
Vi forventer at du:
- er kandidatstuderende på en samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, fx: Folkesundhedsvidenskab, Statskundskab, Politik og Administration, Økonomi, Lærings- og Forandringsprocesser eller lignende
- arbejder selvstændigt og struktureret og tager ejerskab over egne opgaver
- er nysgerrig og evner hurtigt at sætte dig ind i nye områder
- har gode samarbejdsevner
- har lyst til at være en del af vores team
Yderligere oplysninger
Arbejdssted: Psykiatristaben, Tingvej 15A, 8800 Viborg
Ønsker du at høre mere om praktikstillingen, så er du velkommen til at kontakte faglig koordinator, Søren Rynkeby, på telefon 2960 8388.
Din ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV og karakter – eller eksamensudskrift senest lørdag den 15. marts.
Vil holder løbende samtaler i Viborg.