Projektsygeplejerske til Akutafdelingen, Aarhus Universitets Hospital
Vil du være med til at udvikle og afprøve en ny indsats, der kan mindske social ulighed i sundhed? Brænder du for forskning, akutområdet og samarbejde med en NGO og udsatte borgere?
Så er det måske dig, vi søger som projektsygeplejerske til forskningsprojektet BROBYGNING.
Om projektet
Formålet med BROBYGNING er at undersøge, om støtte og følgeskab fra frivillige brobyggere fra Social Sundhed, som alle er sundhedsfaglige studerende, kan forbedre udsatte borgeres brug og udbytte af sundhedsvæsnet. Interventionen gennemføres i et samarbejde mellem:
- Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
- NGO’en Social Sundhed
- Forskere fra området civilsamfund, samproduktion og sundhedsledelse
Projektet undersøger, om frivillige brobyggere kan støtte udsatte borgere før, under og efter kontakt med sundhedsvæsnet – og dermed øge lighed i sundhed.
Din rolle
Som projektsygeplejerske bliver du projektets nøgleperson i Akutafdelingen. Du arbejder tæt sammen med ansatte fra Social Sundhed og er ansvarlig for den praktiske gennemførelse af studiet.
Dine primære opgaver er at:
- identificere og inkludere udsatte borgere i projektet ud fra fastlagte kriterier og måleredskaber for sundhedskompetencer og socialt netværk.
- samarbejde med ansatte fra Social Sundhed om kontakt, støtte og opfølgning med borgerne.
- sikre korrekt gennemførelse af inklusionsprocedurer og lodtrækning mellem interventions- og kontrolgruppe.
- dokumentation, datahåndtering og koordinering af surveys og øvrige dataindsamlinger.
- samarbejde med projektets forskere, Social Sundhed og klinikken om løbende tilpasning af arbejdsgange.
- bidrage til evaluering via kvalitative og kvantitative data.
Herudover bliver dokumentation, datahåndtering og koordinering af surveys og øvrige dataindsamlinger din opgave.
Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der:
- har klinisk erfaring – gerne fra akutområdet eller med udsatte borgere.
- har en kandidatgrad eller masteruddannelse
- er fagligt nysgerrig, systematisk og tryg ved datahåndtering.
- har stærke kommunikationskompetencer og kan skabe tillid hos borgere i sårbare situationer.
- trives i tværfaglige miljøer og samarbejde med en NGO.
- har interesse for forskning og udviklingsarbejde – tidligere erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- en central rolle i et innovativt forskningsprojekt, der kan sætte nye standarder for brobygning mellem frivillighed og sundhedsvæsen.
- et tæt samarbejde med forskere, kliniske ledere og Social Sundhed.
- en fuldtidsstilling placeret i Akutafdelingen, AUH.
- en spændende hverdag med kontakt til borgere, en NGO og medarbejdere på tværs af sektorer.
Ansættelsesvilkår
- Stillingen er en projektansættelse af 2,5 år fra 1. august 2026
- Arbejdssted: Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital med tilknytning til Center for Akutforskning
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest
Vil du vide mere?
Kontakt:
- Marianne Lisby, forskningsleder, Akut afdelingen, AUH, marilisb@rm.dk
Ansøgningsfrist tirsdag den 26. maj 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 8. juni 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.