Serviceassistent til produktionsafdelingerne i Skejby
Har du lyst til at være med på holdet, der servicerer vores produktionsafdelinger?
Så er chancen der nu.
Vi søger en serviceassistent eller servicemedarbejder med primære opgaver inden for varehåndtering, rengøring af inventar og produktionsudstyr til vores produktionsafdelinger.
Du bliver en del af et mindre team bestående af serviceassistenter, som organisatorisk er knyttet til antibiotika afdelingen.
Produktionernes primære opgave er at fremstille smerte- og ernæringsblandinger, cytostatika, antibiotika og penicillin til intravenøs brug til hospitalerne i Region Midtjylland og til patienter i eget hjem.
Dine primære opgaver
- Soignering og håndtering af varer og lægemidler
- Opfyldning og tjekke udløb af varer
- Håndtering af lægemidler og affald fra vores produktioner
- Rengøring af produktionsudstyr, køleskabe, skabe, rulleborde mm
Det er en forudsætning at du
- Læser, skriver og kommunikerer på dansk
- Tager initiativ og er fleksibel, da prioritering af opgaver kan ændres hen over arbejdsdagen
- Har en god fysik, da en stor del af opgaverne foregår stående og gående. Du skal fx være i stand til at klæde om til sterilt tøj
Vi forventer at du
- Er omhyggelig, ansvars- og samvittighedsfuld
- Er mødestabil og omstillingsparat
- Har ordenssans og fokus på detaljen
- Er serviceminded, imødekommende og har et godt humør
- Er fortrolig med IT
- Vil bidrage til at få hverdagen til at fungere på en optimal måde og har lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper
- Har erfaring fra lignende nuværende eller tidligere job
- Er indstillet på at arbejde i renrum
Vi tilbyder dig
En spændende arbejdsplads med gode og hjælpsomme kolleger, grundig oplæring samt uddannelse og træning i opgaverne.
Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling. Vi sætter det kollegiale sammenhold højt, hvilket medvirker til et godt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Aftale om NyLøn.
Du vil blive ansat i et vikariat på 30 timer/uge hurtigst muligt og frem til 31.august 2027
Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 6 – 17, hvor din arbejdstid primært vil være i tidsrummet kl. 10-16 på hverdage.
Din arbejdsplads vil være på Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N.
Vi tilpasser løbende opgaverne, hvorfor du skal være indstillet på at der vil kunne forekomme ændringer af opgaverne og arbejdstiden.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Nanna Ravnsborg på tlf. 4019 7537.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 13. oktober 2026
Vi forventer af afholde samtaler den 23. oktober
Regionsapoteket Midtjylland er en Regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2,6 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland.
Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden:
Regionsapoteket Midtjylland - Sundhed Fagperson (rm.dk)
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk