Socialpædagog, ergoterapeut eller pædagogisk assistent til Toruplund
Toruplund søger fuldtids medarbejder.
Vi er et specialiseret §105/85 botilbud for voksne med udviklingshandicap og autisme. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen og ønskes besat senest 1. maj 2026.
Toruplund er en del af Specialområde Autisme under Region Midtjylland. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og tværfagligt team, hvor borgernes trivsel og udvikling altid er i fokus. Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, som sikrer en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren som omdrejningspunkt. Dette betyder en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed baseret på tillidsfulde og proaktive relationer er nøgleelementer i vores pædagogiske arbejde.
Toruplund er et helhedstilbud med 9 borgere. Vi er målrettet voksne med autisme og en let til middelsvær grad af udviklingshæmning, samt væsentlig påvirkning af adfærd. Derudover kan borgerne have komorbiditet i form af angst, OCD og ADHD.
Vi søger en medarbejder, der kan bidrage med deres faglighed til det tværfaglige samarbejde og en helhedsorienteret indsats.
Som medarbejder på Toruplund får du ansvar for at indgå i socialt samspil med borgerne og støtte dem i deres daglige aktiviteter og selvstændighed i disse.
Dette inkluderer bl.a. ADL-opgaver i egen bolig, fællesarealer og samfund, med fokus på at understøtte deres autonomi og trivsel.
Du arbejder ud fra individuelle handleplaner og bidrager til en helhedsorienteret indsats i tæt samarbejde med teamet.
Du vil blandt andet:
• Arbejde i tværfaglige teams og bidrage til udvikling af praksis
• Dokumentere i Sensum, herunder dagbog og risikovurderinger
• Deltage i faglig vejledning og supervision
Vi lægger stor vægt på samarbejde og arbejdsmiljø. Inspireret af bogen ”Ræk mig lige samarbejdet – Tak” arbejder vi med fælles sprog, mindset og rammer, der forenkler komplekse problemstillinger. Vi forventer, at du samarbejder konstruktivt med kollegaer, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere og er nysgerrig, undersøgende og loyal over for både faglig retning og teamets beslutninger.
Vi søger dig, som:
• Er socialpædagog, ergoterapeut eller pædagogisk assistent med interesse for autisme
• Er struktureret, tydelig og loyal overfor fælles beslutninger
• Kan arbejde selvstændigt og i teams
• Bidrager til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø
• Har sans for at balancere faglighed, samarbejde, omsorg og etik
• Respekterer borgernes selvbestemmelse og integritet
• Har robusthed og evnen til at bevare ro og overblik, også i pressede situationer
• Har kørekort
Arbejdstiden ligger typisk mellem 07.00 og 22.00 på hverdage, helligdage og weekender med arbejde hver anden weekend.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og trivsel går hånd i hånd. Du får grundig introduktion, løbende vejledning og mulighed for intern uddannelse som Autismepilot og i LA-metoder. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, ønsker at forstå borgernes perspektiv og kommunikerer tydeligt.
Praktisk info:
• 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider for fuldtidsstilling
• Ansættelse ved Region Midtjylland
• Tiltrædelse 1. maj eller tidligere efter aftale
• Ansøgningsfrist 08.03.2026 (løbende samtaler)
Løn ifølge overenskomst
Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Lena Bergmann Berthelsen på lenanl@rm.dk eller tlf. 40 46 62 13. Læs mere på www.sau.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.