Specialsygeplejerske eller -psykolog søges til teamkoordinator funktion for Botilbudsteam i psykiatrien i Horsens
Brænder du for at gøre en forskel for psykiatriske patienter? Har du erfaring med klinisk ledelse? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret specialsygeplejerske eller -psykolog som teamkoordinator med ansvar for at sikre høj faglig kvalitet af Botilbudsteamet.
Om Botilbudsteamet
Vores nye Botilbudsteam blev etableret i september 2025 og er forankret i sengeafsnit O3 med en udkørende funktion. Teamet tilbyder en intensiveret indsats målrettet borgere på bosteder med svære psykiske lidelser, komplekse udfordringer og et psykiatrisk ambulant opfølgningsbehov. Tilbuddet er ikke rettet mod specifikke diagnosegrupper, men patienter med diagnoser inden for psykose og det affektive spektrum udgør en stor del af teamets patienter.
Der er afsat både tid og råderum til i høj grad at være tilgængelig for både patient, pårørende, bosted og interne samt eksterne samarbejdspartnere.
Dine ansvarsområder:
- Sikre høj faglig kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse.
- Understøtte ny viden og udvikle nye arbejdsgange i forhold til levering af ydelser.
- Sikre forbedringstiltag i forhold til både nationale, fællespsykiatriske og lokale mål.
- Faglig sparring og supervision.
- Ansvar for visitation af nye patienter til Botilbudsteamet.
- Ansvar for at koordinere og sikre patientforløb og involvering af tværsektorielle samarbejdspartnere i teamet.
- I samarbejde med funktionsledelsen sikre efterlevelse af faglige retningslinjer, instrukser og arbejdsgange.
- Behandlerrolle i sengeafsnittet og på botilbuddene.
- Bidrage til et trygt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet specialsygeplejerske eller -psykolog med erfaring fra psykiatrien.
- Har lyst og evner til at koordinere udviklingsprocesser i teamet.
- Har stærke samarbejdsevner og et blik for både faglighed og relationer.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld rolle med stor mulighed for indflydelse.
- Tæt sparring med ledelse og kollegaer.
- En spændende kombination af udviklingsarbejde og klinisk arbejde.
- Et dedikeret og tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og læring og med høj faglighed.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er som udgangspunkt tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt uden weekend-, aften- og natarbejde.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat fra 1. april 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 15. feb. 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 18. feb. 2026.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Omeid Ghaznavi på telefon 24408045 eller ledende overlæge Pernille Gabel på telefon 2449 5458.
Om Regionshospitalet Horsens, Psykiatri
I Psykiatri i Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 3 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier.
Afdelingen er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder.
Du kan læse mere om vores afdeling her
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.