Studentermedhjælper med interesse for den offentlige forvaltning og lyst til at få praktisk erfaring, Kvalitet, AUH
Kvalitet på Aarhus Universitetshospital søger en engageret studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af det sundhedsfaglige arbejde, samt medhørende sagsbehandling. Stillingen er oplagt for dig, der er i slutningen af din bachelor eller starten af kandidaten på en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse som statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller jura.
Om kvalitet
Kvalitet er en del af Hospitalsstaben og har en bred opgaveportefølje. Vi arbejder blandt andet på tværs af sektorer, hospitaler og afdelinger med at etablere sammenhængende patientforløb, retningslinjer for klinisk arbejde, patientsikkerhed, lighed i sundhed og - håndtering af klager og erstatninger. Afdelingen består af 33 medarbejdere med både sundhedsfaglig, HK- og AC-baggrund, organiseret i forskellige opgavefællesskaber.
Du vil blive en vigtig del af klage- og erstatningsområdet, men kan også få opgaver inden for andre emner. Vi prioriterer det gode kollegaskab med bl.a. sociale arrangementer, morgenbrød én gang i ugen og snak på tværs over langbordet under frokosten.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være
- sagsbehandling af klage- og erstatningssager. Konkret indebærer det at være tovholder på at indhente relevant materiale og være bindeled mellem afdelingerne på AUH og de relevante myndigheder på området, herunder Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen.
- at bistå med monitoreringen af klage- og erstatningssager samt lave oversigter til afdelingsledelserne.
- sekretærarbejde i form af at lave dagsordener og referater for enkelte samarbejdsfora.
- ad-hoc opgaver såsom research, dataindsamling eller udarbejdelse af oplæg for ledelsen.
- eventuelle selvstændige projekter alt efter dine interesser og kompetencer - fx effektivisering af sagsgangene ved hjælp af AI.
Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt mellem dig og din leder, og derudover bliver du en del af et tæt fællesskab med tre andre kolleger i opgavefællesskabet for klager- og erstatninger.
Vi forventer
- at du er ved at færdiggøre din bachelor eller er i begyndelsen af kandidaten på en sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Det er en fordel at have haft forvaltningsret, men ikke et krav.
- at du kan arbejde to dage om ugen fysisk på kontoret.
- at du kan arbejde selvstændigt.
- at du er nysgerrig og lærevillig.
- at du kan arbejde teambaseret.
- at du kan se dig selv i stillingen i mere end et år.
Vi tilbyder
- en mulighed for at få praktisk erfaring fra den offentlige forvaltning i en stor og kompleks organisation.
- en spændende opgaveportefølje med både drifts- og projektopgaver.
- en grundig oplæring i opgaver samt tæt efterfølgende sparring med erfarne kolleger.
- en fleksibel arbejdsplads.
- fast kontorplads og IT-pakke.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen og med fleksibilitet i eksamensperioden.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er tidsbegrænset.
Dit fysiske fremmøde er på Hedeager 3, tæt på Aarhus Universitetshospital.
Samtaler forventes at blive afholdt den 16. marts 2026
Tiltrædelse sker 1. april 2026 eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere kontakt
AC-fuldmægtig Annette Bøgh, e-mail annboegh@rm.dk eller tlf. 2133 7584
Funktionsleder Julie Mygdal Jørgensen, e-mail juljoer@onerm.dk eller tlf. 2977 7671