Studentermedhjælpere søges til klinisk forskningsprojekt på Nuklearmedicin, AUH
Har du lyst til at få praktisk erfaring med klinisk forskning, forsøgsdeltagere, blodprøvetagning og avancerede skanninger og samtidig blive en del af et engageret og tværfagligt forskningsmiljø?
Vi søger fire studentermedhjælpere til et klinisk forskningsprojekt på Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital. Projektet startede i maj 2026 og løber frem til 2029.
I projektet skal der inkluderes i alt 100 forsøgsdeltagere, som hver skal komme til undersøgelse hos os tre gange. På undersøgelsesdagene gennemfører vi blandt andet målinger af insulinfølsomhed samt PET/CT- og MR-skanninger.
Du kan finde informationer om afdelingen her.
Hvad kommer du til at lave?
Som studentermedhjælper bliver du en aktiv del af de kliniske forsøgsdage og får tæt kontakt med vores forsøgsdeltagere.
Efter grundig oplæring vil dine opgaver blandt andet være
- modtagelse, information og praktisk håndtering af forsøgsdeltagere på forsøgsdagene
- blodprøvetagning i forbindelse med undersøgelse af insulinfølsomhed og skanninger
- måling og analyse af blodglukose
- centrifugering og anden simpel håndtering af blodprøver
- øvrige praktiske opgaver i forbindelse med gennemførelsen af forsøgsdagene.
Du forventes ikke at kunne procedurerne på forhånd. Du vil blive oplært i de relevante funktioner og procedurer, inden du skal udføre dem selvstændigt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du læser medicin eller en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
Det vigtigste for os er, at du
- er tryg ved tæt kontakt med forsøgsdeltagere og møder dem roligt og professionelt
- arbejder omhyggeligt og kan følge en forsøgsprotokol
- er ansvarsbevidst og stabil
- har lyst til at lære praktiske, kliniske færdigheder
- trives med samarbejde på tværs af faggrupper
- er interesseret i klinisk forskning og har lyst til at blive en del af projektet over længere tid.
Klinisk erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et solidt og ambitiøst forskerteam med højt fagligt niveau, godt humør og stor erfaring med kliniske forskningsprojekter.
Forsøgsdagene foregår i et tværfagligt miljø. Der vil altid være en ansvarlig forsker tilstede, og skanningerne udføres i samarbejde med erfarne bioanalytikere og radiografer.
Du får dermed mulighed for at
- få praktisk erfaring med gennemførelse af kliniske forsøg
- lære blodprøvetagning og håndtering af biologiske prøver
- få erfaring med måling af insulinfølsomhed
- få erfaring med avancerede skanningsundersøgelser
- arbejde tæt sammen med forskere, bioanalytikere, radiografer og andre sundhedsprofessionelle
- opbygge erfaring inden for klinisk forskning i et aktivt forskningsmiljø.
Ansættelsessted er Nuklearmedicin, Aarhus Universitetshospital.
Ansættelsesvilkår
Forsøgsdagene ligger på hverdage, typisk fra kl. 8.00–18.00, og vi gennemfører som udgangspunkt forsøg 1–2 dage om ugen. Da der er tale om hele forsøgsdage, er det vigtigt, at du har mulighed for at have hele hverdage til rådighed. De fire studentermedhjælpere bliver en del af et team, så forsøgsdagene kan fordeles mellem jer. Projektet løber frem til 2029, og vi håber derfor at finde studerende, der har lyst og mulighed for at være tilknyttet projektet over længere tid. Timetallet er ikke fast og tilpasses i fællesskab løbende efter behov og opgaver.
Ansøgningsfristen er d. 15. september 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 39.
Forventet start er d. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
For spørgsmål eller mere information om stillingerne, kontakt klinisk lærestolsprofessor Lars Gormsen, på telefon 2281 1631 eller på mail larsgorm@rm.dk.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk