Sundheds-It konsulent med kompetencer ift. klinisk dokumentation i MidtEPJ søges til fast stilling i Sundheds-It, Aarhus Universitetshospital
Sundheds-It, Klinisk Team, søger kollega til fast stilling fra 1 december 2025. Klinisk Team beskæftiger sig primært med opgaver relateret til klinisk dokumentation i Region Midtjyllands elektroniske patientjournal MidtEPJ. Vi søger en kollega med solide kompetencer inden for klinisk dokumentation i MidtEPJ og med en tydelig konsulentprofil.
Spændende arbejdsopgaver i en kompleks verden
Du vil i din rolle som Sundheds-It konsulent på Aarhus Universitetshospital (AUH) have en tæt kontakt til klinikken og være med til at afdække og understøtte dens behov i forhold til MidtEPJ med afsæt i den kompleksitet et universitetshospital agerer i. Dette foregår i et krydsfelt mellem klinikken, resten af hospitalsstaben, regionens It-afdeling og regionale beslutningsprocesser. Du får egne ansvarsområder, men opgaverne løses i tæt samarbejde med resten af Klinisk Team og andre kolleger i Sundheds-It. Tilrettelæggelse af gode processer er en naturlig del af din dagligdag, hvor tæt dialog med klinikken og resten af hospitalsstaben sikrer, at teamet understøtter klinikkens anvendelse af MidtEPJ.
Klinisk Team beskæftiger sig overordnet med
- konsulentbistand og specialistviden ift. implementering og anvendelse af MidtEPJ
- anvendelsessupport, vejledning og opgaver primært ift. den tværfaglige kliniske dokumentationspraksis i MidtEPJ
- tæt samarbejde med hospitalets EPJ-organisation placeret i de kliniske afdelinger samt med afdelingsledelser
- tæt samarbejde med Kvalitetsafdeling omkring udviklingen af dokumentationspraksis og journalføring
- optimering af anvendelsen af MidtEPJ på AUH – herunder arbejdsgangsanalyser
- deltagelse i MidtEPJ-relaterede projekter
- diverse sagsbehandling og sagsfremstillinger, både på AUH, regionalt og tværregionalt
- repræsentation af AUH og Sundheds-It i diverse lokale og regionale fora
- opgaver relateret til eksterne systemer der har relation til MidtEPJ
Kort om Sundheds-It
Sundheds-It er en del af AUHs hospitalsstab og hovedopgaverne er
- udarbejdelse, implementering og opfølgning på digitale arbejdsgange i kliniske It-systemer
- registrering og dokumentation af sundhedsydelser
- bearbejdning, visualisering og anvendelse af data
- digitalisering og automatisering af arbejdsgange samt afprøvning af nye digitale værktøjer
- projektledelse på større It-projekter, både AUH initierede og regionalt initierede
- sikre at hospitalet har den nødvendige standard-It hardware
- anvendelsessupport og undervisning i brugen af kliniske It-systemer
Der lægges vægt på følgende
- Solid erfaring med at anvende konsulentkompetencer i f.eks. Sundheds-It afdeling og i den forbindelse indtage forskellige roller (rådgivning, processtyring, facilitering, indgå i forandringsprocesser)
- Praktisk erfaring med klinisk dokumentation og konfiguration i MidtEPJ
- Viden om kliniske arbejdsgange i sygehus-/sundhedsvæsenet
- Stærke kommunikative kompetencer både i skrift og tale
- Kendt for gode samarbejdsevner og for at lægge vægt på god service i sagsbehandlingen og i mødet med vores brugere – herunder følge sager til dørs
- Selvstændighed med gode evner til at strukturere, planlægge, prioritere opgaver samt løse udfordringer
- God organisatorisk forståelse ift. at arbejde i en stor og kompleks organisation
- Evne til at holde overblik og holde fødderne solidt plantet på jorden i en til tider omskiftelig og hektisk hverdag
- Kendt for loyal og fleksibel tilgang til opgaveløsning og kolleger
- Interesse og flair for at udforske og anvende It-systemer
Vi kan tilbyde
- En afvekslende hverdag med mange spændende udfordringer i et uformelt miljø
- Et job der rummer både faglige og personlige udviklingsmuligheder
- Tværfagligt samarbejde med kolleger på hele hospitalet, regionalt og tværregionalt
- Indflydelse på planlægning af arbejdsopgaver og indhold i arbejdsdagen
- Flekstidsordning
Stilling ønskes besat d. 1. december 2025.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder i Sundheds-It Simone Behr på tlf. 2466 0415.
Send din ansøgning vedlagt relevante bilag, således den er os i hænde senest d. 5. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted d. 21. oktober 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.