Sundhedsfaglig medarbejder til Flexjob i Led-og bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital
Led- og Bindevævssygdomme søger medarbejder i flexjob med sundhedsfaglig baggrund til en tidsbegrænset 9 måneders stilling pr 1. april 2025
Vi søger en kollega som
- har lyst til at arbejde i klinik for Led-og Bindevævssygdomme, som en del af sygeplejerskegruppen
- vil arbejde 15 timer/ uge fordelt på 3 dage fra kl. 7-12.
- har erfaring med indtastning i den kliniske database DanBio
- har lyst til at løse administrative patient relaterede opgaver
- ser muligheder, er fleksibel og prioriterer det tværfaglige samarbejde og kollegiale sammenhold
- er mødestabil
- er imødekommende og har gode kommunikative evner
- vil have vejledningsopgaver til patienter med spørgsmål til brug af Danbio.
- har lyst til at varetage praktiske morgenopgaver i forbindelse med vores kliniske undersøgelsesrum
Vi tilbyder
- en individuel oplæring og introduktion
- en afdeling med øje for de individuelle kompetencer på det faglige og personlige plan
- vejledninger og procedurebeskrivelser til opgaveløsningen
- et godt arbejdsmiljø såvel mono - som tværfagligt, hvor humor, åbenhed og respekt værdsættes højt
- vægtning af en anerkendende tilgang til hinanden
- muligheden for at fordybe sig i reumatologiens forunderlige verden, og arbejde med en spændende, givende og aktiv patient gruppe
- kort afstand mellem medarbejdere og ledelse
Hvem er vi
Vi er ca. 27 sygeplejersker, der arbejder på tværs i både klinikken og sengeafsnittet. Vi kommer hinanden ved som kollegaer, og der er ofte sociale arrangementer, som styrker fællesskabet. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt. Vores omgangstone er god, fri og respektfuld og vi hjælpes ad med at gøre hinanden gode til gavn for patienterne.
Fakta om afdelingen.
Afdelingen består af en klinik, der dagligt ser 120 patienter, og et sengeafsnit med 7 senge. Vi er en højt specialiseret afdeling med landsdelsfunktion, der modtager patienter med reumatologiske sygdomme til udredning, behandling og pleje.
Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2025
Løn efter gældende overenskomst for Social– og Sundhedsassistenter