Sygeplejerske/social-og sundhedsassistent til Psykiatrisk sengeafsnit S3
Sygeplejerske/social-og sundhedsassistent til Psykiatrisk sengeafsnit S3
Har du lyst til at være en del af vores fagligt dygtige og engagerede personalegruppe
på sengeafsnit S3, Psykiatrien, Regionshospitalet Randers?
Så søger vi lige nu en sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent, der har erfaring fra behandlingspsykiatrien og som brænder for at have en betydningsfuld rolle
ind i at yde den bedste behandling til de indlagte patienter.
Sengeafsnit S3 er et åbent/skærmet sengeafsnit, som varetager den psykiatriske behandling af indlagte patienter med primært psykoselidelser, men også patienter med personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. S3 har plads til 14 patienter, og vi modtager patienter bosiddende Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. Stillingen er i dagvagt og aftenvagt, og du skal være forberedt på og trives i at have den del aftenvagter. Opstart vil være snarest muligt.
Som en del af vores team vil du få et medansvar for den daglige koordinering og planlægning af pleje- og behandlingsopgaver. Det har stor betydning, at du igennem dit daglige arbejde er en god rollemodel, er med til at inspirere dine kollegaer og er med til at sikre implementering af afsnittets mål og gældende retningslinjer.
Som sundhedsfaglig medarbejder i afsnit S3 får du:
- Mulighed for kompetenceudvikling.
- En spændende og afvekslende hverdag.
- Medinddragelse og medindflydelse på vores fælles arbejdsmiljø.
- Et grundigt introduktionsforløb, så du er klædt på til opgaverne.
- En mentor med henblik på et godt introduktionsforløb til specialet, organisationen og afsnittet.
- Engagerede kollegaer som står klar til at byde dig velkommen.
- Supervision.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
- Brænder for det psykiatriske speciale og for at arbejde med en ofte marginaliseret målgruppe.
- Med respekt for og inddragelse af samarbejdspartnere kan tage ansvar for patientens behandlingsforløb.
- Har lyst til og evner at inddrage patienten og de pårørende i behandlingen.
- Har en tålmodig, anerkendende og rummelig tilgang til patientmålgruppen.
- Formår at træffe selvstændige beslutninger og bevare overblikket, også i akutte situationer.
Vi håber, at du:
- Har erfaring med behandling af patienter med psykoselidelser.
- Har erfaring med behandling af patienter med psykiske lidelser og samtidig rusmiddelindtag.
- Har erfaring med behandling af patienter med psykiske lidelser og selvskade.
Hvis du har spørgsmål om jobbet som sygeplejerske/social- og sundhedsassistent i sengeafsnit S3, kan du kontakte souschef Rikke Rasmussen på 78475563 eller oversygeplejerske Katrine Jespersen på 78475562.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 15.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.