Sygeplejerske til De Intensive Senge
Brænder du for at gøre en forskel for de mest sårbare psykiatriske patienter? Så er du måske vores nye kollega i teamet for De Intensive Senge i Afdeling for Psykoser på AUH.
Og hvilken størrelse er vi så?
Vi er et lille, højt specialiseret team, som arbejder i dybden med komplekse patientforløb – og netop det giver os mulighed for at gøre en reel forskel – både for vores patienter, men også for vores til tider pressede kolleger.
De Intensive Senge blev oprettet i 2020 som et initiativ under Sundhedsstyrelsen, og fungerer som en satellitfunktion tilknyttet alle tre sengeafsnit i Afdeling for Psykoser på AUH. Sengeafsnittenes læger henviser udvalgte patienter, og vi rykker derefter ud til patienterne direkte i deres stamafsnit. Denne model betyder, at patienterne kan forblive i deres vante rammer med kendte kontaktpersoner og læger – samtidig med, at de modtager en målrettet, intensiv indsats fra os.
Vores opgaver spænder bredt – fra journalgennemgang til direkte pleje, kontakt med pårørende og koordinering af komplekse forløb. Omfang og indhold aftales individuelt i hvert forløb.
Du bliver en del af et lille, velfungerende team bestående af i alt seks sygeplejersker i alle aldersgrupper. Her er et stærkt fællesskab og et solidt fagligt fundament, hvor vi løfter i flok.
Hos os får du:
- Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, engagement og daglig sparring
- Supervision hver 14. dag ved en specialpsykolog med plads til refleksion og udvikling
- Mulighed for tæt samarbejde på tværs af afsnit og faggrupper
- Stor grad af selvstændighed og medindflydelse i tilrettelæggelsen af dit arbejde
- En nærværende og tilgængelig leder med daglig kontakt
- Tid og rum til faglig fordybelse – vi går gerne et spadestik dybere
- Et klart fokus på fortsat læring og kompetenceudvikling
- Mulighed for at tilegne dig nye færdigheder og specialviden
- En arbejdsplads, hvor samarbejde og god kommunikation er en naturlig del af hverdagen – også internt i teamet
Vi forventer at du har/er:
- Har minimum to års erfaring fra psykiatrisk sengeafsnit
- Har interesse for psykosespecialet og lyst til faglig udvikling
- Har (eller ønsker at tage) specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- Trives med selvstændighed, ansvar og faglig sparring
- Tænker kreativt og er ikke bange for nye tilgange
- Værdsætter samarbejde – både bredt og tæt med få kolleger
- Har mod på at indgå i og koordinere komplekse patientforløb
- Er fleksibel og bidrager til et positivt arbejdsmiljø – også når der er travlt
- Har lyst til pårørendekontakt og tæt samarbejde med interne og eksterne partnere
- Trives primært i dagvagter, men kan planlægge fleksibelt efter behov
- Og sidst, men ikke mindst – kan grine med os i hverdagen
- Lyst til at grine sammen med os hver dag – det skal være sjovt at gå på arbejde!
Stilling indeholder weekendarbejde hver 4. weekend i skiftende vagter. Weekendarbejdet vil bestå i at varetage den Psykiatrisk Rådgivningstelefon eller indgå i plejen på et af de tre sengeafsnit i Afdeling for Psykoser.
Skal du være med på holdet eller ønsker flere informationer, så kontakt enten:
- De Intensive Senge: 24990056
Eller
- Oversygeplejerske Una Burchhardt: 23815958 (ikke uge 27-29)
Du er velkommen til at ringe og aftale et uformelt kaffemøde for en uddybende snak omkring stillingen som intensiv sygeplejerske i Afdeling for Psykoser.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen i vores team.
Der er ansøgningsfrist 06.08 2025, og samtaler vil blive afholdt efter aftale.
Ansættelsesstart efter aftale.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.