Sygeplejerske til Forberedelse og Opvågning Syd, AUH
Er din sygeplejefremtid i korttidssygeplejen? Vil du være med til at fortsætte den gode udvikling, hvor fokus er faglighed, flow og patienttilfredshed?
Som kollega hos os kan du være med til at præge afsnittet fagligt og danne traditioner socialt.
Hvem er vi?
Forberedelse og opvågning syd er et døgnåbent afsnit, som modtager elektive og akutte postoperative patienter fra fem organkirurgiske specialer, røntgenundersøgelser og endoskopier.
Derudover modtager vi patienter fra sengeafsnittene til optimering af smertebehandling. Du vil opnå et bredt kendskab inden for smerte og kvalmebehandling, hvilket er kerneydelser i vores opvågningsafsnit. Desuden modtager vi akutte patienter til præoptimering, præoperative forberedelser med fx blok- og epiduralanlæggelser samt udskriver enkelte patientgrupper til eget hjem, postoperativt.
Vi assisterer anæstesilæger til procedurer fx CVK og har specialfunktion i ultralydsvejledte PVK-anlæggelser i syd på AUH.
Der er på sigt mulighed for at blive tilknyttet IV-centeret, som er åbent i dagstid. Man kommer til at varetage selvstændige anlæggelser af div. IV-adgange samt assistere anæstesilægen.
Bredden i vores specialer, variation og kompleksiteten i vores patientforløb giver en afvekslende, spændende og inspirerende hverdag. Opvågningen har en vigtig funktion i at koordinere og sikre gode patientforløb, der kræver og giver stor fleksibilitet i hverdagens opgaveløsning.
Vi er et afsnit, hvor sygeplejen har fokus på
- evnen til, på kort tid, at danne sig et sygeplejefagligt overblik og vurdere den enkelte patients tilstand, pleje og behandlingsniveau.
- en sygeplejefaglig profil, hvor ordentlighed, omsorg og ansvarlighed er en selvfølge - kombineret med ABCDE-mestring.
- et sygeplejefagligt miljø, hvor flow og aktivitet er et vilkår, hvor den enkelte patient og pårørende skal føle sig individuelt imødekommet. Vi er ikke bange for forandringer, hvor det giver mening for vores patienter.
- at motivere mennesker til at lykkes og udvikle sig. Vi motiveres af høj faglighed, hvor alle bidrager til et positivt, konstruktivt og lærende arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og humør. Vi arbejder tæt sammen og har derfor mulighed for udvikling af kliniske kompetencer, faglig sparring og feedback til hinanden.
- du vil ved ansættelsen få tilknyttet en mentor.
- vi har kursister i praktik fra intensiv- og anæstesiuddannelsen samt sygeplejestuderende fra flere semestre.
Vi søger sygeplejersker, der
- har interessere for et job med en mangfoldighed af sygeplejefaglige opgaver.
- kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik.
- kan forene sygepleje og teknologi.
- er positiv og har lyst til at bidrage aktivt både fagligt og socialt.
- evner etablering af en relation til patienten i det akutte, kritiske og ofte korte forløb.
Vi tilbyder
- et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel, personlig udvikling og sociale relationer er i fokus.
- humor og social samvær, uformel tone og anerkendende tilgang til hinanden.
- fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsplan og indflydelse på arbejdstidsplanlægning. Der anvendes ”MinTid” med ønskeplan, hvor den enkelte kan have stor indflydelse på balancen mellem arbejde og fritid.
- ca. 6-8 vagter på fire uger. Weekendvagt ca hver 3. uge i 8 timers vagter.
- vagtmødetider er kl. 7, 8, 10, 11, 12, 15 og 23. Der er mulighed for 8, 10 og 12 timers-vagter.
- ca. 40 kolleger med bred erfaring og god aldersfordeling.
- oplæringsforløb udenfor normering i 4-6 uger. Opfølgning med følgedage og relevant undervisning i de første seks måneder.
Se vores afdeling på instagram, www.instagram.com/bedoevelse.operation.syd.auh/
Nysgerrig?
Finder du det ovenstående interessant og kan du se dig selv arbejde som sygeplejerske hos os?
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte os
- oversygeplejerske Pia Brandt tlf. 2370 5685
- koordinator Heidi Frederiksen eller specialeansvarlig Anita Bang på tlf. 2939 9893.
Har du lyst at komme på besøg i afdelingen, er du velkommen til at kontakte en af overstående kontakt personer for at aftale nærmere.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfrist d. 22. marts 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.