To forskere med erfaring i kliniske og epidemiologiske studier søges til projekter om Type 2-diabetes ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital
Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) gennemfører flere større projekter hvor personer med Type 2 diabetes inviteres til kliniske undersøgelser. Hertil mangler vi erfarne forskere som skal planlægge og gennemføre de kliniske undersøgelser, planlægge og gennemføre analyser og publicere på resultaterne i samarbejde med forsknings-kolleger.
Vi søger to forskere, som selvstændigt kan planlægge og gennemføre de enkelte elementer i projekterne. Den ene stilling er tidsbegrænset til tre år, på fuldtid (37t/uge) og til besættelse d. 1. oktober 2025 (Se stilling I nedenfor). Den anden stilling er tidsbegrænset til 1 år, på fuld tid (37t/uge) og til besættelse den 1. september 2025 (se stilling II nedenfor). Du tilknyttes Enheden for Sammenhængende Patientforløb og Tværsektorielle Indsatser (TVÆRS).
Kort beskrivelse af stilling I
Du vil blive tilknyttet projektet OnLImit, og her få en alsidig og selvstændig forskerrolle. Du forventes at indgå med høj faglighed i samtlige forskningsfaser i projektet. Forskningsprojektet ONLiMiT, som omfatter et afprøvningsstudie (feasibility study) med efterfølgende opskalering til et randomiseret kontrolleret studie (RCT), har til formål at fremme diabetesremission blandt personer med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes gennem en kost- og træningsbaseret intervention.
Dine opgaver bliver:
- Klargøring til dataindsamling i SDC i Aarhus med henblik på planlægning og praktisk gennemførelse af patient dataindsamling i hjemmet og i klinikken (herunder spørgeskemadata, antropometri, maksimal cykeltest, accelerometer målinger mm.)
- Sikre dataindsamling i projektperioden fra de praktiserende læger i relation til rekruttering og patientbehandling
- Understøtte ensartet implementering af interventionen på tværs af klinikker gennem udarbejdelse og anvendelse af manualer
- Planlægge og facilitere workshops og supervisionsmøder for instruktører og diætister
- Koordinere samarbejdet i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af interventionen ved SDC i Aarhus
- Udarbejdelse, formidling og publicering af forskningsresultater fra afprøvningsstudiet
- Bidrage til styrkelse af forskningssamarbejdet på tværs af Steno Diabetes Centrene, Bispebjerg Hospital samt Aarhus og Københavns Universitet.
Hvem er du:
- Har en Ph.d.-grad indenfor sundhedsvidenskab
- Har stor erfaring med planlægning af kliniske projekter, inklusiv dataindsamling
- Har stor erfaring med databehandling af kliniske data med kvantitative metoder
- Har stor forskningserfaring efter opnået ph.d.-grad
- Har erfaring med skriftlig og mundtlig forskningsformidling på dansk og engelsk
- Har høj grad af selvstændighed, gode samarbejdsevner til både kollegaer og eksterne, og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Kort beskrivelse af stilling II
Du vil blive tilknyttet projektet Early Onset Diabetes, og her få en alsidig og selvstændig forskerrolle. Du forventes at indgå med høj faglighed i samtlige forskningsfaser i projektet. Forskningsprojektet Early Onset Diabetes, har til formål at undersøge sygdomsbyrden hos personer, der får Type 2 diabetes tidligt i voksenlivet og udvikle og afprøve indsatser, der kan hjælpe denne gruppe borgere.
Dine opgaver bliver at:
- Planlægge og klargøre rekruttering af personer med Type 2 diabetes mhp dataindsamling i SDC i Aarhus (herunder spørgeskemadata, antropometri med meget mere)
- Bidrage til udformning af ansøgninger til Videnskabsetisk komite
- Bidrage til fonds-ansøgninger
- Planlægge og gennemføre epidemiologiske studier ved brug af registre ved Danmarks Statistik, der beskriver sygdomsbyrde og sygdomsudvikling
- Medvirke til at forsknings-feltet udvikles ved SDC-Aarhus.
Hvem er du:
- Har en Ph.d.-grad indenfor sundhedsvidenskab
- Har stor erfaring med kvantitative metoder og databehandling ved Danmarks Statistik
- Har stor erfaring med kliniske undersøgelser af patienter med Type 2 diabetes efter opnået ph.d.-grad
- Har erfaring med skriftlig og mundtlig forskningsformidling på dansk og engelsk
- Har høj grad af selvstændighed, gode samarbejdsevner til både kollegaer og eksterne, og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde
- Et dynamisk miljø af forskere (bl.a. klinisk medicin, epidemiologi og folkesundhedsvidenskab), klinisk personale (bl.a. læger, sygeplejersker og psykologer) og stabsansatte (bl.a. økonomi, statskundskab og sekretærer).
- En hverdag med et spændende, udfordrende og afvekslende job, hvor du får ansvar og mulighed for både faglig og personlig udvikling.
- Faglig sparring og et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger.
- Mulighed for at præge en højaktuel forskningsagenda om fremtidens sundhedsvæsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Annelli Sandbæk på anesnd@rm.dk eller 2128 2073 (primært mellem 9 og 12).
Ansøgning
Send din ansøgning senest onsdag den 7. juli 2025. Angiv om du søger stilling I eller stilling II.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Læs mere
- Hjemmeside for Steno Diabetes Center Aarhus
- Afdelingsside for Steno Diabetes Center Aarhus (information til patienter)
- Drejebog for Steno Diabetes Center Aarhus
- Region Midtjylland
- Aarhus Universitetshospital.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
I Steno Diabetes Center Aarhus tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg gennem hele livet.
Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at løfte diabetesindsatsen i Region Midtjylland til gavn for alle mennesker med diabetes.
Vi skal være drivkraften bag nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Midtjylland inden for behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde på diabetesområdet.
Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter, som udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs i Region Midtjylland.
For at det kan lykkes, skal Steno Diabetes Center Aarhus være omdrejningspunkt for samarbejde med alle relevante parter inden for diabetesområdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.
Steno Diabetes Center Aarhus er fysisk placeret ved Aarhus Universitetshospital. Her varetager her vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.
Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her og følg med på LinkedIn og Twitter.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.