To oversygeplejersker søges til Blodsygdomme Transplantationsafsnit, Aarhus Universitetshospital
Vil du stå i spidsen for højt specialiseret sygepleje, engagerede medarbejdere og komplekse patientforløb – og samtidig have reel indflydelse på udviklingen af fremtidens transplantationsbehandling?
Blodsygdomme søger to oversygeplejersker
- Én til Transplantationsafsnittet
- Én til Transplantationsklinikken
Begge stillinger er nøglepositioner i et område i hastig udvikling, hvor avancerede celleterapier – herunder CAR‑T‑behandling – fylder stadig mere. Som følge af den betydelige faglige og organisatoriske udvikling på transplantationsområdet, herunder øget aktivitet og kompleksitet, er ledelsesspændet vokset. For fortsat at sikre nærværende ledelse, høj kvalitet og et bæredygtigt arbejdsmiljø er der derfor behov for to oversygeplejersker.
Transplantationsafsnittet
Transplantationsafsnittet rummer 12 højtspecialiserede sengepladser og varetager behandling af patienter med bl.a. leukæmi, lymfoide sygdomme, myelomatose samt allogen og autolog stamcelletransplantation. Afsnittet har landsdelsfunktion for allogen stamcelletransplantation og arbejder efter en international kvalitetsmodel.
Afsnittet er præget af langvarige og komplekse forløb, hvor høj sygeplejefaglig kvalitet, struktur og tværfaglig koordinering er afgørende.
Transplantationsklinikken
Transplantationsklinikken varetager udredning, forberedelse, opfølgning og ambulante forløb i relation til stamcelletransplantation og CAR‑T‑behandling. Klinikken spiller en afgørende rolle i sammenhængende patientforløb, koordination og patientinddragelse på tværs af sektorer og specialer.
Om Blodsygdomme
Blodsygdomme er en højt specialiseret afdeling på Aarhus Universitetshospital med ca. 270 medarbejdere, som arbejder på tværs af
- Sengeafsnit med 33 senge
- Transplantationsafsnit med 12 senge
- Transplantationsklinik
- Klinik 1 & 2
- Laboratorium
- Klinisk Forskningsenhed
Afdelingen er kendetegnet ved høj faglighed, forskningstilknytning og en stærk kultur præget af tillid, ansvar og fælles retning.
Ledelsesstrukturen
Ledelsen varetages i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem oversygeplejersker og ledende overlæge. Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor
- åbenhed, tillid og fælles retning vægtes højt
- sparring og gensidig støtte er en naturlig del af hverdagen
- både arbejdsmiljø, drift og strategisk udvikling prioriteres
Dine primære opgaver
Uanset funktion bliver du en del af en tæt og ligeværdig funktionsledelse sammen med ledende overlæge og oversygeplejerskekollega. Du får et stort ledelsesrum og solid organisatorisk opbakning.
Som oversygeplejerske vil du blandt andet
- lede og udvikle et højt specialiseret klinisk område
- udøve nærværende, tydelig og anerkendende personaleledelse
- sikre struktur, kvalitet og sammenhæng i patientforløb
- understøtte kompetenceudvikling, læring og faglig forankring
- bidrage aktivt til udvikling af CAR‑T‑behandling
- sikre klare arbejdsgange, stabil drift og gennemsigtig kommunikation
- styrke tværfagligt og tværgående samarbejde – også nationalt
- inddrage medarbejdere og skabe medejerskab til beslutninger og forandringer
- bidrage til afdelingens strategiske udviklingsinitiativer
Du samarbejder tæt med kliniske koordinatorer, transplantationskoordinator, specialesygeplejersker, kvalitets‑ og udviklingsfunktioner m.fl.
Det, der kendetegner dig
Vi søger oversygeplejersker, der
- har ledelseserfaring
- har erfaring med blodsygdomme og/eller kræftsygdomme
- har betydelige samarbejdskompetencer og som naturligt indgår i tæt tværfagligt og tværgående samarbejde.
- har en stærk sygeplejefaglig identitet og blik for kvalitet
- brænder for personaleledelse og trives tæt på medarbejderne
- arbejder struktureret og bevarer overblik i komplekse forløb
- er tydelige, ordentlige og kommunikerer klart i alle retninger
- trives i en flad ledelsesstruktur med høj grad af tillid
- ønsker at bidrage aktivt til både drift og udvikling
Lederuddannelse er en fordel – eller lyst og mod til at tage den.
Vi tilbyder
- Et tæt og tillidsfuldt ledelsessamarbejde
- Et stort ledelsesrum med reel mulighed for at præge udviklingen
- En nøgleposition i et fagligt førende transplantationsmiljø
- Engagerede, erfarne og ambitiøse medarbejdere
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og fælles ansvar
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der må forventes 3 måneders prøvetid.
Vil du vide mere kan du søge på vores hjemmeside her.
Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Marie Møller på tlf. 4014 7965 for yderligere oplysninger.
Vi holder ansættelsessamtaler uge 18, 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.