Uddannelsesansvarlig overlæge til Akutafdelingen i Viborg
Vil du være med til at udvikle det akutmedicinske speciale og forme fremtidens uddannelse af læger i Akutafdelingen? Så har vi en enestående mulighed for dig.
Vi søger en uddannelsesansvarlig overlæge i akutmedicin til Akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg.
Akutmedicin er et nyt og dynamisk speciale i fortsat udvikling, og hos os får du mulighed for at sætte dit præg på både specialets og uddannelsens videre udvikling. Vi søger en kollega, der brænder for uddannelse, faglig udvikling og ledelse af uddannelsesforløb, og som ønsker at være med til at skabe et stærkt læringsmiljø for KBU-læger og kommende generationer af akutlæger og almene medicinere.
Om stillingen
Som uddannelsesansvarlig overlæge bliver du en central del af afdelingens uddannelsesteam, som består af uddannelsesansvarlig ledende overlæge (UALO) og to uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL).
Sammen med afdelingsledelsen definerer I den uddannelsesmæssige retning i afdelingen i Akutafdelingen og bidrager til udviklingen af uddannelsesmiljøet både i afdelingen, men også på den øvrige del af hospitalet.
Uddannelse som kerneopgave
Som uddannelsesansvarlig overlæge får du sammen med uddannelsesansvarlig ledende overlæge det overordnede ansvar for uddannelsen af afdelingens 30-35 uddannelseslæger. I afdelingen uddanner vi KBU-læger, introduktionslæger i akutmedicin, hoveduddannelseslæger i akutmedicin og i almen medicin.
Du får en central rolle i at sikre høj kvalitet i uddannelsen og udvikle rammerne for læring, supervision og feedback.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- At være med til at udvikle, koordinere og kvalitetssikre den lægelige videreuddannelse
- At understøtte og udvikle vejledere, supervisorer og uddannelseslæger
- At deltage i afdelingens udviklings- og innovationsarbejde
- At udvikle afdelingens læringsmiljø, undervisning og feedbackkultur
- At sikre brobygning mellem uddannelse og den kliniske hverdag
- At samarbejde med hospitalets øvrige uddannelsesansvarlige læger.
Vi forventer, at du bidrager med:
- Gode ledelseskompetencer
- Organisatorisk forståelse
- Strategisk blik for uddannelsesudvikling
- Evne til at omsætte idéer til konkrete initiativer
- Engagement i at skabe en attraktiv og udviklende arbejdsplads
- Du er strukturet og ansvarlig
Klinisk arbejde og supervision
Du vil indgå i den daglige drift med tværfaglig modtagelse af akutte uafklarede patienter og supervision af yngre læger. Du bliver en del af et hold af ambitiøse, arbejdsomme og dedikerede akutlæger, hvor det gode arbejdsmiljø er en naturlig del af hverdagen.
Vi har en stærk samarbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og søger faglig sparring. Afdelingen er normeret med to speciallæger i nattevagt sammen med 3 yngre læger, hvilket giver gode muligheder for supervision og faglig støtte.
En afdeling med fokus på udvikling, samarbejde og kvalitet
Akutafdelingen i Viborg er en afdeling i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at skabe gode patientforløb, høj patientsikkerhed og et stærkt arbejdsmiljø.
Vi ved, at de bedste patientforløb skabes gennem stærkt tværfagligt samarbejde, og du vil derfor blive en del af et tæt samarbejdende team bestående af læger, sygeplejersker, SOSU, sekretærer og terapeuter.
Vi prioriterer både faglighed og trivsel højt og arbejder aktivt for at skabe en attraktiv og inspirerende arbejdsplads, hvor medarbejdere udvikler sig og hjælper hinanden.
Vi søger dig, der
- Brænder for det akutmedicinske speciale
- Du er selvfølgelig speciallæge i Akutmedicin
- Har lyst til at udvikle uddannelse og læringsmiljø
- Har interesse for ledelse og organisatorisk udvikling
- Gerne har erfaring med uddannelse eller ledelse (men det er ikke et krav)
Om Akutafdelingen:
Akutafdelingen ligger fysisk på to etager og består af 44 modtagersenge, skadestue, fire akutstuer, hospitalsvisitationen og flowkoordinationen, Akutafsnit for børn og unge, terapiafsnit og Akutsekretariatet. Alle funktioner har siden 2019 væres samlet i hjertet af det nye akutcenter, hvor lyse, moderne rammer og en sengestuer med eget bad og toilet præger billedet.
Opgaverne i afdelingen er oftest akutte og uforudseelige. Vi modtager cirka 100 patienter i døgnet, hvoraf omkring halvdelen bliver udskrevet direkte fra afdelingen.
Hvis du har lyst, kan du læse mere om Akutafdelingen på vores hjemmeside: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/akutafdelingen/
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Hans Just Andersen 3024 7849 eller chefsygeplejerske Trine Agerskov 3046 3772
Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 4. oktober 2026 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Samtaler forventes afholdt 8. oktober 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk