Uklassificerede reservelæger til vagtarbejde – Regionspsykiatrien Gødstrup
Er du læge og har lyst til at få erfaring med psykiatri? Måske er du mellem to stillinger, eller du trives med vagtarbejde og ønsker fleksibilitet i dit arbejdsliv. Så er dette job noget for dig.
Vi har to stillinger som uklassificerede reservelæger ledige til besættelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale. Stillingerne er af 12 måneders varighed med mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er i Gødstrup.
Om stillingen:
Du vil indgå i forvagtslaget i en afdeling, hvor både det lægefaglige niveau og det gode samarbejde prioriteres højt. Din primære opgave vil være at varetage vagtarbejde (både dagvagter, aftenvagter og nattevagter) i tilstedeværelsesvagt.
I vagterne dækker du sammen med det øvrige vagthold et alment voksenpsykiatrisk optageområde samt et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge. Du vil møde mange forskellige patientgrupper og opnå bred erfaring med psykiatriske vurderinger og akutte forløb. Da stillingen er vagtbærende, vil du som udgangspunkt ikke have dagtjeneste i ambulatorier eller faste opgaver udenfor vagterne.
Stillingerne er særligt relevant for læger, som ønsker erfaring med psykiatri, er i en overgangsperiode mellem jobs, eller som værdsætter friheden og fleksibiliteten ved vagtbåret arbejde.
Hvem er vi
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier.
Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at præge ikke bare kulturen og de gode samarbejdsrelationer, men i høj grad også balancen mellem privat- og arbejdsliv.
Ud over faglighed sætter vi særligt sociale og personlige kompetencer og engagement i højsædet for at sikre bedst mulig behandling af patienter samt det gode arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et dedikeret medarbejder- og ledelsesteam.
Din profil
- Du er godkendt til selvstændigt virke som læge i Danmark
- Du har interesse for og erfaring med psykiatrisk behandling
- Du trives med akutte opgaver og selvstændigt arbejde
- Du er fagligt engageret og evner at bidrage til et højt fagligt miljø
- Du er stabil, rolig og kan bevare overblikket i pressede situationer
- Du er samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Du udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
Hvad kan vi tilbyde
- Et spændende og lærerigt arbejdsmiljø og god introduktion
- Mulighed for at opnå erfaring i psykiatri og med akutte patienter
- Et velfungerende vagtteam og tæt samarbejde med erfarne bagvagter
- Fastlagt vagtplan med mulighed for fleksibilitet og indflydelse
Vi prioriterer undervisning højt, og vi har et veltilrettelagt undervisningsprogram, hvor der hver uge er relevante lægefaglige emner.
Bor du i eller omkring Aarhus, vil du sammen med kollegaer have mulighed for at køre med den direkte psykiatribus mellem Aarhus og Gødstrup.
Yderligere information:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302 eller chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup som arbejdsplads og om vores klinikker og sengeafsnit her.
Ansøgning skal være os i hænde senest den 8. juni 2025.
Samtaler forventes afviklet løbende.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter.
Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".
Regionspsykiatrien i Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Frist:
Stillingsbetegnelse: Læge
Tiltrædelse: 01-08-2025
Arbejdssted: Psykiatrien
Afdeling:
Regionspsykiatrien Gødstrup
Lokation: Hospitalsparken 15, 7400, Herning, Danmark
Beskæftigelsestype: Tidsbegrænset
Arbejdstid: Varierende arbejdstider
Primær kontaktperson:
Louise Schwartz
Chefpsykolog
Telefon (Primær kontakt): 2499 3302
Kontakt: Tine Nyegaard Hansen
Telefon: 2033 1784