Vil du stå i spidsen for en stærk sundhedsadministrativ funktion og være med til at forme fremtidens patientforløb i Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers ?
I Kirurgisk Fællesafdeling søger vi en Sundhedsadministrativ Leder, som motiveres af at skabe resultater gennem medarbejdere, tværfagligt samarbejde og udvikling. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af den sundhedsadministrative funktion i en tid, hvor digitalisering, Sundhedsreform og nye krav til patientforløb, stiller store krav til stærk ledelse og nytænkning.
Trives du i dette, er du måske vores nye Sundhedsadministrative Leder i Kirurgisk Fællesafdeling på Regionshospitalet Randers pr. 1. oktober 2026.
Om stillingen
Som Sundhedsadministrativ Leder (SAL) bliver du en central nøgleperson med ansvar for både ledelse, drift og udvikling af SAK/sekretærfunktionen. Du får en synlig og nærværende rolle i hverdagen og deltager ved behov aktivt i driftsopgaverne. Samtidig får du en vigtig rolle i at sætte retning, skabe sammenhæng og udvikle den sundhedsadministrative funktion på tværs af afdelingens specialer.
Du får ledelsesansvaret for en kompetent og engageret sekretærgruppe, hvor høj kvalitet, samarbejde og faglig stolthed er i fokus. Medarbejdergruppen er fysisk placeret på tværs af flere funktioner og specialer, hvilket stiller krav til synlig ledelse og evnen til at skabe fællesskab og følgeskab på tværs.
Du bliver en del af afdelingens tværfaglige ledelsesteam og arbejder tæt sammen med øvrige faggrupper om at sikre sammenhængende og effektive patientforløb. Du får dermed mulighed for både at præge den daglige drift og bidrage til afdelingens strategiske udvikling.
Dine primære opgaver
- Lede, motivere og udvikle sekretærgruppen fra de forskellige specialer afdelingen dækker over
- Sikre den daglige drift og optimal udnyttelse af ressourcer
- Være en synlig, tilgængelig og tydelig leder i hverdagen
- Sikre høj datakvalitet og korrekt registrering herunder overholdelse af vores Kræftpakker, Udrednings- og Behandlingsret, osv.
- Implementere nye tiltag og forandringsprocesser på tværs af faggrupper i tæt tværfagligt samarbejde
- Arbejde målrettet med optimering af arbejdsgange
- Understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalet
- Holde dig fagligt opdateret og bidrage til udviklingen af området
Vi tilbyder
- En spændende lederstilling med stor mulighed for at præge udviklingen af sekretærområdet
- En engageret og kompetent SAK/sekretærgruppe
- En hverdag med ledelsesopgaver i tæt relation til driften
- En arbejdsplads i udvikling med fokus på kvalitet og sammenhængende patientforløb
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og høj faglighed
- Stor selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på afdelingens udvikling
- Et stærkt, tværfagligt ledelsesfællesskab med fokus på sparring, udvikling og fælles løsninger
- Mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen gennem nye arbejdsgange, digitale løsninger og tværfaglige samarbejder
Vi søger en Sundhedsadministrativ Leder, der
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Har erfaring med ledelse eller koordinerende funktioner
- Er nærværende, anerkendende og tydelig i sin ledelsesstil, samt formår at være synlig for en fysisk spredt medarbejdergruppe
- Har stærke samarbejdsevner og formår at skabe gode relationer
- Kan skabe følgeskab, arbejder struktureret og bevarer overblikket
- Har solid forståelse for data, registrering og IT-systemer
- Er udviklingsorienteret og trives i forandringer
- Har fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Har – eller ønsker at tage – en relevant lederuddannelse
Om os
Kirurgisk Fællesafdeling er en dynamisk afdeling med høj aktivitet og fokus på kvalitet i patientforløbene.
Vi arbejder ud fra værdien "Faglighed i Fællesskab" og ser vores tværfaglige samarbejde som en af vores største styrker. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, involvering og et fælles fokus på patienternes behov.
Vi er en stor afdeling med mange faggrupper og områder, og selvom vi arbejder med forskellige specialer, ser vi os som én enhed, der arbejder sammen mod fælles mål. Vi har høje ambitioner og er ikke bange for at tage initiativ og ansvar, når noget skal ændres eller forbedres.
Sekretærgruppen spiller en central rolle i både drift, kvalitetssikring og udvikling af effektive arbejdsgange, og som leder får du mulighed for at være med til at styrke og videreudvikle denne rolle i de kommende år.
Vores arbejde er præget af aktiv involvering i hospitalets Vision & Strategi og Sundhedsreformen, og vi er dedikerede til at finde nye løsninger til gavn for både patienter og pårørende.
Som leder på Regionshospitalet Randers bliver du en del af en organisation, der arbejder ud fra ledelsesgrundlaget “leder af en enhed – en del af en helhed”. Vi lægger vægt på nærvær, mening, prioritering og klar kommunikation i vores ledelse.
Du kan læse mere om hospitalets ledelsesgrundlag på vores hjemmeside.
Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger:
Chefsygeplejerske Alice Rokkjær Linderoth
Mail: alirok@rm.dk, Telefon: 78 42 12 02
Oversygeplejerske Birgitte Aborg
Mail: birabo@rm.dk Telefon: 78 42 13 21
Ansøgningsfrist
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2026. Frist for ansøgning d. 13/8 kl. 12.
Ansættelsessamtaler
Der afholdes ansættelsessamtaler d. 17/8 og evt d. 25/8.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk